
 





|
Hvil i fred SD Jones
8 November 2008
af Dennis Hemmingsen

Special Delivery Jones med det borgerlige navn Conrad Efraim,
som var bedst kendt for sine dage i WWF som enhancement talent,
dødede søndag den 26. Oktober kun et par dage efter et hjerteanfald,
Efraim blev 63 år.
SD var
populær i sin tid, selvom han sjældent vandt en kamp. SD gav
altid god modstand til sine modstandere, og fik sine modstandere
til at se godt ud, dette gav ham stor respekt fra de andre
wrestlers og det gav ham samtidig en følge blandt publikum, der
ofte håbede at han ville tage sejren denne gang. SDs mest kendte
kamp var nok, da han i 1984 teamede med Andre the Giant imod Big
John Studd og Ken Patera, i en kamp der resulteret i at Andre
fik klippet sit hår, mens SD var slået ud uden for ringen. SD
havde større pushes tidligere i hans karriere, men er mest kendt
for hans tid som jobber til stjernerne i WWF.
SD var
trænet af Johnny Rodz og havde sin wrestling debut i 1971, han
wrestlede i Crocketts berømte Mid-Atlantic promotion under
navnet Roosevelt Jones, og var i et tag team med Rufus R. Jones.
I 1975 tog han til Californien, hvor han vandt NWA Americas Tag
Team titlerne en gang med Porkchop Cash, og to gange med Tom
Jones. Den følgende tid brugte han i WWF, hvor han som tidligere
nævnt var en wrestler der fik stjernerne
eller opkommende stjerner til at se godt ud, han teamede en del
med hans ven Tony Atlas, og de udfordrede også for WWF Tag
bælterne et par gange, dog uden at vinde dem. SD var sidst set
på TV, da hans ven Tony Atlas blev optaget i WWE Hall of Fame i
2006, udover det har han været til mange fan fest, hvor han har
et ry for at være en flink mand.
Vi ønsker alt godt til hans familie og venner.
|
|