
 





|
13/11 TNA Impact Resultater: Christian Cage og Main
Event Mafia
16 November 2008
af Dennis Hemmingsen
Resultater fra 13/11 TNA Impact i Orlando, Florida
-Awesome Kong
og Rhaka Khan (med Raisha Saeed) vandt over Roxxi og Taylor
Wilde
-Eric Young vandt TNA X-Division titlen efter sejren over Sheik
Abdul Bashir
-Scott Steiner vandt over Rhino efter Kurt Angle blandede sig
-Sting
forsvarede TNA World Titlen mod Jay Lethal
-Beer Money Inc (med Jacqueline) forsvarede TNA World Tag
Titlerne efter en diskvalifikations sejr over AJ Styles og Samoa
Joe, efter Team 3D
angreb Beer Money
Kommentar
Showet åbnede op med et to delt segment, hvor man først
så Foley og Jarrett snakke om at "TNA Originals" ikke leveret
varen ved Turning Point sidste søndag. Derefter var det i ringen
med Foley og "TNA Originals", der åbenbart består af Samoa Joe,
AJ Styles, Petey Williams, Consequences Creed, Jay Lethal, Eric
Young og Motor City Machine Guns. Foley lavede følgende kampe
til senere i showet: Eric Young mod Sheik Abdul Bashir for
X-Titlen, Jay Lethal mod Sting for World Titlen og AJ Styles og
Samoa Joe mod Beer Money Inc for World Tag Titlerne.
Hvad dette segment gav fornemmelsen af, er at Motor City Machine
Guns og Samoa Joe er mere på heel siden, hvilket giver de tre
karakter og er ikke bare børn der lytter til Foley, og specielt
hos MCMG frembringer det noget personlighed. Foley virker dog
ikke imponerende, og har ikke haft den store betydning for TNA
siden sin ankomst, desværre en tendens der har været for flere
af de større stjerner der er kommet til TNA.
ODB skal åbenbart have et talk show fra næste uge af, det tyder
kun på endnu flere svage segmenter, der tager fokus væk fra
wrestling.
Kvinde division har virker svækket efter Gail Kim forlod TNA og
under Taylor Wildes tid som champion. Det tyder lidt på at vi
igen ser en challenger udefra, efter Kong og Saaed klagede over
manglen på udfordre. Jeg forstår ikke grunden til at bruge Rhaka
Khan som wrestler, hun kommer med en anden karakter, hvilket er
et punkt hvor TNA har gjort et godt job, men hun er ikke en god
wrestler. Saeed burde være fuldtids wrestler, hun har gjort et
godt stykke arbejde som manager, men TNA kunne godt bruge lidt
Cheerleader Melissa.
Desværre må jeg sige endnu en ting TNA ikke forstår, er at Eric
Young ikke burde være i nærheden af X-Division titlen. Young har
fået opbygget en utrolig populær karakter, og han kunne sagtens
blive brugt på samme måde som Tommy Dreamer i WWE. Ikke fordi
Young skal tabe alle sine kampe, men det skader ham ikke. Selve
X-Division titel kampen var rent til grin, dommeren Shane
Swewell burde ikke være indblandet i en kamps afgørelse, og nu
må TNA tage stilling om "Glamour Boy Shane" skal være dommer
eller wrestler.
Main Event Mafia, lad mig være fri. Lidt som NWO i deres
storheds tid i WCW, er det på nuværende tidspunkt kun medlemmer
fra the Main Event Mafia, der kommer positivt ud af denne feud.
Sarah Palin i TNA? Hun er vel ligeså klog som TNAs kreative
folk.
Angrebet på Christian Cage var okay, men havde for stor
betydning, hvis Christian er på vej tilbage til WWE. Dette fik
hverken MEM til at stærkere eller svagere ud, det var bare
ligegyldigt.
Pga. manglen af positiver i dette show, så kan jeg ikke rigtig
anbefale at se det. Jeg vil dog sige, jeg ved der er nogen der
finder hele MEM mod Originals interessant, men det falder på
ingen måder i min smag. Sting mod Lethal og tag titel kampen var
begge et par okay tv kampe, men så meget er der heller ikke at
komme efter.
|
| |
|