Eksklusivt Interview med NWEs Orlando Jordan
25. Juni 2009
af
Dennis Hemmingsen

(billledkredit til Nu-Wrestling
Evolution)
Takket være Nu-Wrestling Evolution kan Slagmark.com nu bringe
jer et interview med den tidligere NWE Heavyweight Champion og
WWE United States Champion Orlando Jordan.
DH = Dennis Hemmingsen
OJ = Orlando Jordan
DH: Først vil jeg gerne takke dig for at lave dette
interview med Slagmark.com Hr. Jordan.
Du var både en amatør bokser og wrestler, da du voksede
op. Var din drøm at blive professionel bokser, eller havde du
altid et mål om at blive pro-wrestler?
OJ: Jeg voksede op med bokse træning, men jeg fandt
hurtigt ud af, at min rigtige drøm var at være på scenen foran
flere tusind person og underholde, men ikke kun i fysisk og
atletiske, men som helhed, og det er kun pro-wrestling der kan
tillade dette.
DH: Voksede du op som en pro-wrestling fan, og hvis ja
hvem var dine favoritter?
OJ: Jeg var absolut en pro-wrestling fan, og hvis jeg skal
fortælle dig sandheden, så var en af mine favoritter The
Ultimate Warrior. Hvem kunne overhovedet forstille sig, at jeg
en dag ville have en kamp imod ham i ringen, Wow…
DH: Du trænede under legendariske ”Soul Man” Rocky
Johnson, hvordan oplevede du træningen under Johnson?
OJ: Min træning under Rocky Johnson var fantastisk, det
var den bedste trænings skole jeg kunne have, og som jeg kunne
håbe på for hvem som helst der vil være en seriøs pro-wrestler.
Han har trænet både mig selv og hans søn The Rock, og du kan se
hvor langt vi begge er nået. The Rock blev en top champion i
ringen, og nu en Hollywood skuespiller, og jeg er ”Simply the
Greatest!”.
DH: Efter din tid i WWE, har du hovedsageligt wrestlet på
internationale ture i Europa, Japan og Puerto Rico. Var dit mål
efter din tid i WWE, at rejse verden rundt og få mere erfaring
og gøre dig bedre, og måske satse på en ny WWE kontakt i
fremtiden?
OJ: Efter jeg var færdig med WWE, var mit mål at rejse
rundt og nyde at wrestle rundt omkring i verden. Derfor valgte
jeg ikke at wrestle i USA, men at tage ud og wrestle verden
rundt. Derfor tog jeg først til Japan, derefter Puerto Rico, og
nu Europa for Nu-Wrestling Evolution, og NWE er blevet mit
rigtige hjem. Jeg boede også i en Torino i Italian, hvis du
spørg mig hvad ”buongiorno” betyder, så ved jeg det. Jeg ønskede
at lære mens jeg rejste verden rundt, og det har jeg gjort.
DH: Du har wrestlet Europa tyndt de seneste par år,
hvordan syntes du atmosfæren og publikummet i Europa er
sammenlignet med Japan, Sydamerika og USA?
OJ: Når man wrestler i Europa betyder det man wrestler
foran et publikum med specielt flere tusind børn, og man kan
virkelig høre når de elsker eller hader en, og det er
fantastisk. De store forskel i Europa, er at du er virkelig en
helt for børnene.
DH: Hvilket sted i Europa er dit favorit sted at være, og
hvorfor? OJ: Mit favorit sted i Europa er
selvfølgelig Italien. De har historie, kunst, fantastisk mad, og
store damer. DH: Da du wrestlede i Japan, wrestlede
du både for New Japan Pro Wrestling og Antonio Inokis IGF.
Hvordan opstod den mulighed, og hvad syntes du om oplevelsen med
at wrestle i Japan?
OJ: Ja, jeg wrestlede for begge. Jeg kan fortælle dig at
Mr. Inoki er ikke kun en legende i pro-wrestling, men det er han
også i den virkelige verden. Der er ingen bag historie, jeg blev
bare booket dertil, og boede der nogen måneder. Det var en god
oplevelse.
DH: For at gå lidt tilbage til Europa og Nu-Wrestling
Evolution. Sidste år var du en del af en af de største kampe i
Europa i nyere tid, da du var mod the Ultimate Warrior i hans
første kamp i ti år. Kampen fik stor opmærksomhed for hele
wrestlingverdenen og skabte en masse opmærksomhed for NWE, når
du kigger tilbage på hele oplevelsen omkring kampen, hvordan var
din oplevelse med selve kampen og hele oplevelse omkring kampen?
OJ: Som nævnt tidligere var The Ultimate Warrior en af
mine helte, da jeg var barn, og jeg var meget begejstret for at
få muligheden for at møde ham i ringen. For at fortælle
sandheden, var det stressende fysik og mentalt. Jeg prøvede at
ankomme til i den store kamp i Barcelona i den bedst mulige form
og med fokus på at have den bedst mulige kamp. Det var hårdt,
men jeg opnåede mit mål!

(billedkredit til Nu-Wrestling Evolution)
DH: The Ultimate Warrior har været en meget kontroversiel
person inden- og undenfor ringen, hvordan var din oplevelse med
Hr. Warrior både inden- og underfor ringen?
OJ: Jeg kan fortælle dig Hr. Warrior er en stærk
personlighed, men jeg tror man jeg mener du må kende en person
personligt før du kan vurderer dem. Folk dømmer mig for at være
kontroversiel, det er det samme med ham. Han er en stærk person
med store personlige værdier, og han sætter sin familie foran
hans mål.
DH: Du havde din WWE TV debut mod John Cena i Madison
Square Garden, og senere gik du også hen og besejrede John Cena
for WWE United States titlen. Hvordan var det at debutere i ”the
world’s most famous arena”, og nu hvor John Cena er blevet den
mega stjerne han er, hvordan var dine oplevelser med Cena i
ringen?
OJ: John Cena var endnu ikke den store stjerne han er nu,
men det var godt at wrestle mod ham. At debutere i Madison
Square Garden var helt fantastisk! Jeg kan stadig hører
publikummet fra den nat, den dag i dag.
DH: Det virkede som da du tabte WWE United States bæltet
efter kun 25 sekunder i ringen, og den efterfølgende angle
virkelig var dødsstødet i din WWE karriere. Det virkede som om,
at det ville være svært at få din karakter taget seriøst efter
denne angle, føler du at denne angle var begyndelse på enden af
din WWE karriere?
OJ: Nej, det var bare en storyline´, og jeg følte ikke at
det var ”enden” i det moment, men det var bare en del af min
historie i WWE. Desværre forlod jeg WWE, men så fik jeg chancen
for at rejse og arbejde for mange gode firmaer, and har haft
mange gode oplevelser, flere end i WWE.
DH: Nu har du wrestlet på en del ture for Nu-Wrestling
Evolution de seneste par år, og har været en af hjørnestenene
for firmaet. Hvad syntes du om at arbejde for NWE, og hvad skal
vi forvente at se i fremtiden fra NWE og Orlando Jordan?
OJ: Som tidligere nævnt, så er NWE mit hus nu, og det er
virkelig stedet at være. Jeg ønsker at vokse med firmaet skridt
for skidt, og jeg håber NWE ønsker det samme med mig.
DH: Hvad er dine fremtidige mål i branchen, ønsker at
forsætte som en ”world warrior”, eller håber du at få en
kontrakt med TNA eller WWE i fremtiden?
OJ: Jeg er uden tvivl en ”world warrior”. Jeg har åbnet en
wrestling skole i USA med Kishi (Rikishi red.) og Vampire
Warrior (Gangrel red.), hvor jeg er lære. Min inspiration for
fremtiden er at forsætte med at arbejde i branchen, hvis ikke i
første person, så igennem de personer der lære fra mig. DH:
Hvem er din favorit modstander, og hvad har været din favorit
kamp i gennem din karriere?
OJ: Jeg har ikke en favorit modstander, jeg vil bare gerne
wrestler mod professionelle folk, der ved hvordan man wrestler
og ikke ender med skade mig i ringen. Min favorit kamp er
selvfølgelig min kamp mod Warrior.
DH: Hr. Jordan, jeg vil gerne takke dig igen for at tage
den tid at lave det her interview med Slagmark.com. Vi ser frem
til at se dig og NWE i Danmark. Har du nogen sidste ord til de
danske wrestling fans?
OJ: Tak for du ville interviewe mig. Hvad kan jeg fortælle
Danmark? Kun at de skal forbedrede sig på at se det bedste, det
mest perfekte i den menneskelige krop, det perfekte wrestling,
fordi jeg er ”SIMPLY THE GREATEST!”
Tak til Nu-Wrestling Evolution for at gøre dette
interview muligt.
 |
|